Grækenland: Forbliver på linje i Digital Economy and Society Index 2019

Kostbar jordhøjde digital konkurrenceevne, mister stadig Grækenland. Landet er fortsat halen af ​​sine europæiske partnere for sin digitale ydeevne, som rangerer det blandt de Europas haler.

Τ2019 er kun nummer 26 i alle 28 EU-medlemslande i EU's Digital Economy and Society Index. for 2019 (Digital Economy and Society Index-DESI), som blev offentliggjort i går.

Selv om landet opnår en smule præstationer, ligger det blot på en 26. plads blandt de 28 EU-medlemslande. DESI evaluerer hvert lands digitale ydeevne og fremskridt baseret på fem underakser: forbindelse, menneskelig kapital, brug af internettjenester, integration af teknologi fra virksomheder, digitale offentlige tjenester.

I løbet af det sidste år har Grækenland ifølge den relevante rapport fra DESI 2019 gjort lidt større fremskridt end EU-gennemsnittet. Det har marginalt forbedret sin præstation inden for menneskelig kapital, hvilket øger procentdelen af ​​IT- og IKT-specialister i den samlede beskæftigelse for tredje år i træk, mens antallet af IKT-kandidater er steget for andet år i træk. Landet har også gjort fremskridt med at tilbyde digitale offentlige tjenester, selv om dets score forbliver under EU-gennemsnittet.

Med hensyn til tilslutningsmuligheder sker overgangen til højhastigheds- og ultrahøjhastighedsbredbåndskommunikation - ifølge DESI 2019-rapporten - i et meget langsommere tempo end i resten af ​​Europa. Et positivt element anses dog for at være stigningen i antallet af internetbrugere, hvor grækere bliver vurderet som aktive brugere af tjenester, såsom videoopkald og deltagelse i onlinekurser. Fremskridtene i virksomhedernes integration af digital teknologi går dog langsomt, med undtagelse af virksomhedernes brug af big data, som er over gennemsnittet.

Græsk ydeevne: Forbindelse

Med en score på 41,2 ligger Grækenland sidst blandt EU-landene. i forbindelse, uden at have gjort fremskridt i forhold til 2017. Landet, selv om det har en bred tilgængelighed af faste bredbåndsforbindelser (dækning 96 %, 97 % i EU), går udbredelsen langsomt og udgør 74 % ( 77 % i EU). På trods af en fremgang på 13 procentpoint rangerer Grækenland blot 26. med hensyn til NGA-dækning pr. husstand, et godt stykke under EU-gennemsnittet på 83 %. Derudover har landet næsten intet højhastighedsbredbåndsnetværk.

På trods af stigningen i mobilbredbåndsudbredelsen med 8 point er det nuværende antal 74 abonnementer pr. 100 personer, hvilket er meget lavere end gennemsnittet på 96 abonnementer pr. 100 personer i EU. Selvom abonnementerne på højhastighedsbredbånd er steget med 4 procentpoint til 11 %, forbliver de et godt stykke under EU-gennemsnittet på 41 %.

Grækenlands ydeevne med hensyn til 4G-teknologi er bedre, da dækningen når 92 %, hvilket nærmer sig EU-gennemsnittet på 94 %.

Menneskelige ressourcer

Med hensyn til menneskelig kapital er Grækenlands resultater fortsat meget lavere end EU-gennemsnittet, selv om der gøres fremskridt. I 2017 havde kun 46 % af personer i alderen 16 til 74 mindst grundlæggende digitale færdigheder (57 % i EU). Ud af de 54 % af mennesker, der ikke har grundlæggende digitale færdigheder, har 31 % ingen digitale færdigheder (EU-gennemsnit 17 %).

Derudover har Grækenland stadig den mindste andel af ikt-specialister i den samlede beskæftigelse: 1,6 % i 2017 (gennemsnitligt 3,7 % i EU), selvom der er sket få fremskridt i de sidste tre år. Der er også - ifølge DESI-rapporten for Grækenland - en væsentlig forskel mellem kønnene: kun 10,9 % af de mennesker, der er beskæftiget med IKT er kvinder, procentdelen af ​​IKT-specialister i det samlede antal beskæftigede kvinder er også meget lav 0,4 % ( 1,4 % i EU).

Hvad angår procentdelen af ​​IKT-kandidater af det samlede antal kandidater (3,2 %), er Grækenlands præstationer under EU-gennemsnittet.

Brug af onlinetjenester

Og i brugen af ​​internettjenester halter Grækenland langt bagefter gennemsnittet, selvom antallet af internetbrugere er stigende. 87 % af de græske brugere er informeret på internettet, en procentdel, der langt overstiger EU-gennemsnittet på 72 %. Brugen af ​​videoopkald steg til 61 % i 2018 (48 % i 2017) og er mere udbredt sammenlignet med andre EU-lande. (49 % i 2018).

Selvom brugen af ​​netbanktjenester stiger for tredje år i træk (38 %), er procentdelen dog stadig meget lavere end EU-gennemsnittet på 64 %. Det samme gælder for online-shopping, da procentdelen af ​​brugere, der køber online, er 49 %, men forbliver under EU-gennemsnittet på 69 %.

Integration af digital teknologi

Med hensyn til virksomheders integration af digital teknologi ligger Grækenland på en 22. plads i EU med sin procentdel langt under EU-gennemsnittet. Selvom rangordningen forblev den samme, blev der kun gjort små fremskridt med individuelle indikatorer. For eksempel udnytter græske virksomheder i stigende grad de muligheder, som big data giver: 13 % af virksomhederne rapporterer, at de bruger big data (12 % i EU). Desuden bruger 21 % af virksomhederne sociale medier, en procentdel svarende til EU-gennemsnittet. Dog kun 7 % af virksomhederne - op fra 18 % i EU. - bruger skyen (denne procentdel repræsenterer dog en stigning på 2% i forhold til det foregående år). Desuden forblev andelen af ​​virksomheder, der laver e-salg, stabil på 11 % i 2018, som den var i 2017. Og omsætningen fra e-handel er også fortsat lav, kun 4 % af den samlede omsætning.

Digitale offentlige tjenester

Med hensyn til tilgængeligheden og brugen af ​​digitale offentlige tjenester, på trods af at Grækenland er placeret på en 27. plads blandt EU-landene, langt bagefter EU-gennemsnittet, udvikler landet sig med en hastighed, der er højere end gennemsnittet i EU Landets rating steg med 7,4 point i 2018, mens den gennemsnitlige stigning i EU. i samme periode var det 5 enheder.

Ifølge rapporten er præstationen meget tilfredsstillende, hvad angår det åbne data-modenhedsindeks, med i alt 74 %, hvilket er markant højere end EU-gennemsnittet på 64 %. Med hensyn til udbud (med hensyn til levering af offentlige onlinetjenester) fortsatte Grækenland med at gøre fremskridt i 2018 med 23/100 forududfyldte formularer sammenlignet med 14/100 i 2017, men ligger stadig et godt stykke under EU-gennemsnittet. Derudover er kun 36 % af internetbrugerne aktive brugere af e-forvaltningstjenester sammenlignet med 64 % i EU.

På den anden side steg tilgængeligheden af ​​digitale offentlige tjenester til virksomheder markant og scorede 65. Med hensyn til e-sundhedstjenester halter Grækenland bagud i forhold til EU-gennemsnittet: kun 10 % af befolkningen har brugt sundheds- og plejetjenester, der leveres online.

europæisk præstation

Samlet set er forbindelsen i Europa forbedret, men den er stadig utilstrækkelig til at imødekomme de hurtigt voksende behov. Ultrahurtig båndbredde på mindst 100 Mbps er tilgængelig for 60 % af husstandene, og antallet af bredbåndsabonnementer er stigende. 20 % af boligerne bruger højhastighedsbredbånd, fire gange højere end i 2014. Sverige og Portugal har de højeste rater af højhastighedsbredbånd, mens Finland og Italien er længst fremme med hensyn til frekvensallokering.

I humankapitalsektoren har mere end en tredjedel af den aktive arbejdsstyrke i Europa ikke grundlæggende digitale færdigheder, mens kun 31 % har avancerede færdigheder.

Samtidig er efterspørgslen efter avancerede digitale færdigheder stigende, da ansættelsen af ​​IKT-specialister er steget med 2 millioner stillinger de seneste fem år. Finland, Sverige, Luxembourg og Estland er pionerer inden for denne dimension af indekset.

Med hensyn til brug af internettjenester bruger 83 % af europæerne internettet mindst én gang om ugen (sammenlignet med 75 % i 2014).

På den anden side kun 11 % af EU's befolkning har aldrig brugt internettet (sammenlignet med 18 % i 2014). Hvad angår virksomhedernes integration af teknologi, bruger flere og flere cloud-tjenester (18 % mod 11 % i 2014). Antallet af virksomheder, der sælger deres varer og tjenester på internettet, har dog været stagnerende på 17 % i de seneste år.

Endelig, inden for digitale offentlige tjenester, bruger 64 % af internetbrugere, der indsender formularer til den offentlige forvaltning, nu online-kanaler (sammenlignet med 57 % i 2014), hvilket demonstrerer letheden ved elektroniske procedurer sammenlignet med bureaukratiske procedurer. Finland og Estland har de højeste DESI-scores i brugen af ​​digitale offentlige tjenester, herunder e-sundhed og regeringsførelse.

Kilde